Udtalelser

UDTALELSER FRA FORÆLDRENE.


Nedenstående er udtalelser fra de nybagte forældre om deres oplevelser omkring deres forløb med akupunkturen og behandlingen.



Stress - uregelmæssig menstruation - lavt AMH - Naturligt gravid efter 3 mdr.

01.03.22. Jeg har aldrig tænkt, at det at blive gravid og få et barn ville være et problem. Men da jeg sidste år fik at vide, at mit AMH lå på 7,0 som kun 27 årig, ændrede min verden sig. Jeg havde brug for at få kontrol over situationen og fandt derfor frem til BlivGravidNu.dk.

Jeg skrev til Anja, at jeg ikke havde været i fertilitetsbehandling, men jeg havde brug for at gøre noget, for at forbedre de få æg, jeg havde tilbage. Jeg fik hurtigt et svar, hvor der stod “Det er lige præcis det, jeg arbejder med” og et kæmpe pres blev fjernet fra mine skuldre.

Under første behandling kunne Anja se, at der var meget i mit privatliv, der tyngede mig mentalt, og hun skræddersyede derfor min behandling efter dette, da krop og sind skulle være i balance. Dette kunne også ses på min cyklus, der svingede mellem 21 og 25 dage og nogengange udeblev den.

For hver behandling jeg havde haft, gik jeg derfra lettere end da jeg kom, hvilket min cyklus også var et bevis på.

Efter tre måneders behandling kunne jeg glædelig fortælle Anja, at jeg var gravid og i marts 2022, fik jeg den dejligste sunde dreng efter en graviditet uden komplikationer og med Anja på sidelinjen under graviditeten.

Tusind tak for hjælpen, Anja. Jeg ser frem til flere behandlinger ved dig

- L.F. 27 år




Forsøgt 1 år. 3 x IUI, 1 x IVF. Succes med fryseæg og akupunktur.

01.01.22: Efter flere mislykkede forsøg ifm. fertilitetsbehandling fandt jeg Anja - og efter mine behandlinger hos hende lykkedes jeg endelig med at blive gravid igennem fertilitetsbehandlingen.
Anja er super professionel, varm og forstående som person.
Hun brænder for sit fag og gør sit bedste for at hjælpe mennesker med forskellige behov.

- BA 33 år. (termin Januar 2022)



Forsøgt 1,5 år. 2 ICSI forsøg uden succes - Akupunktur - Naturlig gravid

16.07.21:

Oktober 2020; Min kæreste og jeg havde prøvet at blive gravide i mere end 1,5 år. Vi har været igennem 2 ICSI forsøg, afbrudt med meget ventetid pga. Corona. I oktober 2020 skulle vi starte på den næste behandling på fertilitetsklinikken, da jeg besluttede at opsøge Anja. Selvom hun var fuldt booket i lang tid, pressede hun mig ind i hendes travle kalender.


Efter kun to behandlinger hos hende, stod jeg pludseligt med en positiv graviditetstest. Dvs. at jeg blev naturligt gravid!!?! Vi har aldrig været gravide, selv med IVF, men nu er jeg naturligt gravid!


I dag er jeg gravid i uge 39 og vi venter spændt på vores lille mirakel-dreng, som er sat til den 16.07.2021.

Anja var den største hjælp for at få vores drøm i opfyldelse. Fra det første sekund følte jeg mig tryg og forstået. Hun spurgte om nogle ting, ingen andre havde spurgt om før.


Jeg forsatte behandlingerne igennem de første 8 uger af min graviditet, hvilket er de mest sårbare. Jeg har haft en fantastisk graviditet og er sikker på, at Anja har bidraget meget til det.

I dag har jeg fornøjelsen at få igen en behandling hos Anja – denne gang for at hjælpe fødslen i gang :)

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Anja. Hun er en vidunderlig person, der gør det "umulige muligt".

Sonja, 34 år



Aborter - frustration - stress

26 marts 2021: I februar 2020 startede jeg hos Anja - Lige først, vil jeg give en forklaring på, hvorfor jeg startede forløb hos Anja. 

Min kæreste og jeg var blevet naturlige gravide i 2018 og mistede ved en MA i december 2018. Et år efter stod vi, og vi var ikke blevet gravide igen. Første graviditet havde taget 4-5 måneder, så jeg havde forventet en graviditet i hvert fald inden året var gået. Det havde været et hårdt år med mange bekymringer, hormoner, utryghed og alt for meget fokus på en ny graviditet (jaja, tænkte jeg, det er jo bare en skrøne??) 


Jeg var ikke klar til fertilitetsbehandling eller var jeg? Jeg var i hvert  fald så mega ked af det, at jeg kunne mærke at jeg måtte gøre noget. Det var ikke en psykolog jeg skulle snakke med, for hvad ville den person vide om dette jeg gennemgik. (Det var psykisk hårdt for mig, men kæreste var mere afslappet og havde troen på at det nok skulle gå) 


Jeg googlede mig frem og fandt Anja - Allerede via hendes hjemmeside vidste jeg, at jeg var kommet til en kvinde, der var klar over hvem jeg var, og hvad jeg gennemgik. Allerede efter første behandling var jeg flyvende og nød de efterfølgende behandlinger - Desværre kom Corona og alt lukkede ned... Men afslapningen af at være "lukket ned" og Anja´s magiske nåle gjorde at jeg stod med en positiv graviditetstest i april. Desværre mistede jeg kort efter ved en spontan abort. Men det var blandet følelser denne gang, både ked og glad - men den følelse der var den største efter jeg lige havde grædt ud var, at vi kunne blive gravide. 


August 2020 stod jeg igen med en postiv graviditet test og denne gang gennemførte jeg graviditeten - 26 marts 2021 kom der en skøn pige til verden ❤️❤️ 


Anja er den skønneste og jeg savner at komme hos hende en gang om ugen. For det var en slags wellness, trods for at man kom hos hende af trælse årsager, men hun gør det til en varm oplevelse. 

Katrine Granath 32 år



dreng 03.06.21

Efter 3 x IUI og 3 x IVF uden succes.
06.03.21: Maj 2020 havde jeg en tid hos Anja, da min mand og jeg havde prøvet at blive gravide i 2,5 år. Vi havde været igennem 3 insemineringer og 3 ICSI forsøg uden held, vi havde aldrig stået med en positiv test.


Anja satte sig rigtig godt ind i mit forløb og vidste meget hurtigt hvad der skulle arbejdes med. Det var en lettelse at vide, at der ikke var noget unormalt ved min situation, eftersom man ikke fandt nogen forklaring på vores infertilitet, og vi gik derfor under kategorien “uforklarlig barnløs”.


Jeg fik behandling ca 1 gang om ugen og fik i Juni 2020 lagt et fryseæg op, her fik jeg 2 behandlinger med akupunktur samme dag, og efterfølgende en behandling om ugen.


D. 30. Juni 2020 ringer vi ind til fertilitetsklinikken og får at vide at testen er positiv og jeg er gravid! Vi fik vores første positive test efter at jeg havde været hos Anja, og idag står vi med vores elskede lille dreng som i dén grad er vores ønskebarn. Jeg er sikker på at Anja’s indsats har gjort at vi fik vores største ønske opfyldt og vil klart anbefalde Anja til alle der står med samme problem.

G.W, 30 år
(Fødte en dreng d. 06.03.2021)


Forsøgt 3,5 år og over 10.forsøg før graviditet med akupunktur

Oktober 2020: Da jeg startede i behandling hos Anja, efter anbefaling fra noget familie, havde min mand og jeg været ufrivilligt/uforklarligt barnløse i 3,5 år. Vi havde været igennem seks IUI-H- og fire IVF-/ICSI-forsøg – alle mislykkede. Vi var begge blevet undersøgt hos lægen og umiddelbart så alt fint ud – jeg havde dog et lidt lavt AMH-tal.


Jeg startede behandling hos Anja i januar 2020 sideløbende med vores 11. forsøg og denne gang lykkedes det. For første gang i alle de år vi havde forsøgt (ja, for første gang nogensinde, faktisk), var jeg gravid. Jeg forsatte med akupunktur en gang om ugen indtil landet blev lukket ned.

Herefter var jeg igen hos Anja i september og fik behandling for vand i fødderne, hvilket lettede rigtig meget.

I oktober 2020 kom vores lille pige til verden og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Anja og hendes akupunktur + råd og vejledning, har været en rigtig stor del af, at det endelig lykkedes for os at blive forældre.

Kh. KJ


1 x IUI og ro i krop og sind.

August 2020: Jeg opsøgte Anja da min kæreste og jeg forgæves havde forsøgt at blive gravide i et år. Anja tog kærligt imod mig, der er tid til snak og status ved hver behandling og jeg mærkede hurtigt hvor afslappende en effekt behandlingerne havde på mig. Så uanset målet, så var behandlingerne noget jeg så frem til hver gang. Udover behandlingerne har det også været rart at have en at spørge til råds om diverse bekymringer, hvilket også har været med til at skabe ro. Efter halvanden måned hos Anja og én inseminering på fertilitetsklinik var vi så heldige at stå med en positiv graviditetstest 🥰 Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger.

Dorthe, 28

 


Lavt AMH-tal (lav ægreserve). IUI og IVF uden succes.

Juli 2020: When I met Anja I was after 3 inseminations and two IVFs sessions. All failures...With the POF syndrome ( Premature Ovarian Failure) after hormonal stimulation doctors had managed to retrieve only 1 follicle during each IVF try.... I had almost no hope that my dream to become a mom will ever come true.

Then I heard of Anja.. After only 1,5 months of sessions I have decided that I am ready for the last try... To my huge surprise doctors had retrieved 5 follicles this time! One was transferred and it’s already 17 weeks with me🥰

 

Anja with her magical energy and skills makes miracles and I thank God everyday that I met her..

Kasia 37 år



Uregl.mæssig menstruation og 2 aborter. Prøvet i 2,5 år.

April 2020: 2 x Akupunkturbehandlinger. Naturligt gravid.

Jeg vil gerne fortælle min historie i forhold til det med at kæmpe for at blive gravid.

Min kæreste og jeg havde prøvet at få barn nr 2 i 2,5 år.

Jeg har haft 2 ufrivillig aborter, og jeg har haft en cyklus der bestemt ikke har været regelmæssig. Vi fik intet hjælp fra vores læge og jeg blev mere og mere frustreret og ked af det, for alle omkring mig blev gravide, og der skete intet hos mig.


Jeg valgte at prøve og se om der fandtes en anden vej end min læge, og uden det ville koste mange penge. Jeg søgte på google ”hjælp til at blive gravid”. Det er så her Anja kom frem.

Jeg skrev til hende for at høre om mine muligheder, da jeg havde læst alle de indslag der var skrevet på hendes hjemmeside. Først og fremmest var det meningen at hun skulle hjælpe mig med at få styr på min cyklus, da den har en stor indflydelse på, om man bliver gravid eller ej.


Jeg kom i behandling lige efter sommerferien og 1 uge efter fik jeg så min ægløsning, men ingen menstruation, men blev gravid med den ægløsning. Så jeg nåede dårligt at komme i gang, før den var der og blev siddende.

Mit forløb hos Anja har været fantastisk. Hun er sød,og hun får en til at føle sig tryg. Hun gør alt for det er et behageligt forløb.


Jeg vil helt klart anbefale Anja til de som har problemer med at blive gravide.

Jeg er i dag 21+1 og det havde jeg ikke været hvis det ikke havde været for Anja.

Mvh Katja.

(Fødte en pige den 16/4-20)


Frustration, stress og IVF forsøg uden held. Akupunktur gav flere befrugtede æg inkl fryseæg og graviditet

Pige  jan-2020

22.12.19: Vi fik første barn ved IVF behandling igennem det offentlige. Vi var så heldige at det lykkedes i første forsøg. Vi var blevet sendt direkte til IVF pga. min mands meget nedsatte sædkvalitet.

 

Da vi gerne vil have barn nr. 2 er det igennem det private. Vi var ret optimistiske og købte kun et forsøg, hvilket mislykkedes (6 æg). Økonomisk og følelsesmæssigt var det rigtig hårdt, så der gik et år før vi forsøgte igen og denne gang købte vi 3 forsøg.

Første forsøg (8 æg) lykkedes ikke og det var mentalt rigtig hårdt og sled også fysisk. Vi blev anbefalet af vente 3 måneder før næste forsøg.


Da vi startede op på 2 forsøg i pakkeløsningen (3. Forsøg) var jeg så fyldt af følelser jeg ikke kunne placere nogen steder, og jeg følte ikke jeg reelt kunne dele dem med nogen... ikke engang min mand, selvom vi er meget tætte. Det var følelser som vrede, skuffelse, misundelse, angst. Alle disse følelser satte sig fysisk hos mig og jeg var ikke meget værd.

Jeg googlede rundt på nettet for at finde et sted jeg kunne få afløb for mine tanker og følelser. Her faldt jeg over din klinik. Min mand fik hurtigt booket en tid, og vi var begge enige om, at det jo ikke kunne skade.


Første gang jeg mødte dig, spurgte du ind til min journal. Men du spurgte også, hvordan jeg havde det. Jeg brød i tårer, for det var der ingen, der spurgte mig om i forsøgene. Jeg følte du så mig og anerkendte alle de negative følelser der var, uden jeg skulle ligge bånd på mig selv.


Du hjalp mig med at slappe af, både mentalt og fysisk og jeg var så lettet da jeg gik fra dig første gang. Efterfølgende kom jeg 1-2 gange om ugen, hvor du hjalp mig med at slappe af. Du gav mig akupunktur for at forbedre min ægproduktion.


Jeg glædede mig til hver gang hos dig. Det var et frirum i alt det kliniske. I dette forsøg fik vi 23 æg ud!   8 af dem blev gode efter at være befrugtet. Jeg blev gravid! Jeg fortsatte behandlingen hos dig indtil 10. uge, hvor jeg selv turde tro på, at det blev til noget. 

Min mand og jeg havde lovet hinanden at vi aldrig skulle dette igennem igen. Men vi har to æg på frys og med tanken om at få din hjælp igen kan det være, at vi tør kaste os ud i endnu et forsøg en dag.

Marie-Louise 32 år


Graviditet uden for livmoder - kun en æggeleder - IVF - Naturlig gravid. Akupunktur til både storesøster og lillesøster

Juli 2019: (og 2015) Anja har hjulpet mig to gange med at blive gravid. Jeg havde i 2015 en graviditet udenfor livmoderen og fik i den forbindelse fjernet en æggeleder. Med kun en æggeleder tilbage, skulle Anja hjælpe mig med at gøre mig klar til næste IVF hen over nogle måneder. Miraklet skete, da jeg fik akupunktur, at vi faktisk blev gravide naturligt med min ene æggeleder, og slap for IVF.


Min mand og jeg var en del udfordret med vores første pige, og der var Anja på banen med akupunktur. Det lykkedes at blive gravid allerede på 1. Inseminering. Nr. 2 pige, kom til verden i Juli 2019. Jeg blev gravid i første forsøg med Anjas hjælp. Jeg oplever hende som professionel og hun har en kærkommen måde at håndtere kommende mødre på. Hun er yderst kompetent, og man er aldrig i tvivl om, at man er i gode hænder ved behandling hos Anja.

Tanja K.N 31 år



IVF succes 1. Forsøg. Lavt AMH-tal (ægreserve).

Oktober 2019: Min mand og jeg havde forsøgt at blive gravide naturligt i et år og var igang med vores andet insemineringsforsøg, da jeg kommer hos Anja første gang.  

Af lægerne havde vi fået af vide, at der ikke var noget galt med os, jeg havde almindelig cyklus med ægløsning og sædkvaliteten var høj. Vi fik oplyst at vi måske bare ikke biologisk passede sammen. Herudover fik jeg oplyst at min ægreserve AMH på 9-12 var i den lave ende ift. min alder. Dette betød at jeg ikke producerede mere end et æg pr. Cyklus, selvom at jeg fik høj dosis hormon.  

Anja arbejdede derfor intens med at øge min ægreserve. Lægerne mente ikke, at man ikke kunne ændre ægreserven, men vi gav det alligevel et forsøg. 

Da vi skulle igang med ivf, havde lægerne forberedt os på, at der nok skulle tages 3-5 æg ud. Til ægudtagningen havde jeg dog produceret 21 flotte æg. 17 blev befrugtet og 14 til frys. Lægerne var målløse. Efter første forsøg blev vi med et æg flerfoldsgravide! Trillinger.

 Jeg er helt sikker på at det var Anjas hårde arbejde der fik gang i ægreserven og fik sikret en graviditet i sidste ende. Jeg kan varmt anbefale hende. Jeg elskede og elsker stadig at komme hos hende, da hun fokuserer på helheden og når jeg går derfra har jeg en særlig ro i både hoved og sjæl. 

S. 24 år. 


Barnløshed-akupunktur i forb. med ægoplægning

Februar 2019:
Kære Anja.
Jeg har I lang tid ville skrive en besked til dig, men den sidste tid er simpelthen gået så stærkt.
Sagen er den, at du hjalp mig med akupunktur da jeg skulle have lagt æg op i forbindelse med IVF.. og det satte sig fast. Jeg fik en behandling inden og efter. Jeg sidder nu her, 9 måneder senere, med en dejlig søn i mine arme ☺️ Det er slet ikke til at fatte.
Planen var at jeg skulle have haft akupunktur som smertelindrene under fødslen. Under dine behandlinger oplevede jeg nemlig sådan en ro, at jeg tænkte det skulle prøves af.. men så lang nåede vi ikke da han havde så travlt med at komme ud - at jeg slet ikke nåede nogen som helst form for smertelindrene. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis skal igennem samme mølle igen med fertilitetsbehandling - så er det dig jeg vil vælge. Jeg har anbefalet dig til folk på min vej - og jeg ved at en kollega har gjort brug af dig.. og været så glad for din hjælp. På onsdag skal vi forbi Sundhedscentret med den lille - men mener jeg kunne læse at Du holder ferielukket, ellers var jeg kigget ind til dig og sagt hej.
Håber alt er vel hos dig.
De bedste hilsner Stine



Barnløshed-IVF-akupunktur - lav sædkvalitet.

Januar 2019: IVF succes i 2. forsøg.

Case: Parret havde en datter på 6 år. Sædkvaliteten blev påvirket pga sygdom med stort medicinindtag.

Jeg havde fået anbefalet Anja fra en veninde, som havde brugt hende i forbindelse med en ønsket graviditet. Da vi havde problemer med at blive gravide med barn nr 2, og derfor skulle begynde i fertilitetsbehandling, kontaktede jeg derfor Anja.

Fra start af har jeg følg mig utrolig velkommen, tryg og i kyndige hænder. Hun har taget sig tid til at lytte til en og sætte sig ind i ens historie.

Allerede ved andet fertilitetsforsøg lykkedes det for os at blive gravide. Jeg var meget rørt over hvor meget Anja gjorde for, at det skulle lykkedes for os ved bl.a. at give mig akupunktur på de tidspunkter hvor det var vigtigst i forløbet - bl.a. ved at åbne klinikken op en helligdag, da guldægget blev sat op. Anja fulgte mig endvidere helt til uge 8, for at chancerne for at spiren blev siddende var større.

Jeg anbefaler Anja til alle jeg møder på min vej som er i fertilitetsbehandling, og jeg er overbevist om at Anjas akupunktur behandlinger var medvirkende til at det lykkedes, og at vi nu er en lille familie på 4."

Parret fødte en skøn lille pige den 30.01.19


Barnløshed/uregl.mæssig menstruation 

- akupunktur - naturlig graviditet

Marts 2019: Hej Anja , jeg vil gerne aflyse min tid imorgen vi var så heldige at afslutte ferien På den bedste måde nemlig med en positiv graviditetstest🥰❤️🙌🏼☀️

Jeg vil sige tusinde tak for en meget behagelig og tryg behandling jeg er sikker på de 5 behandlinger hjalp min krop på rette kurs mod en stabil cyklus ! Så tak for et skub i den rigtige retning ☺️

Jeg vil helt sikkert anbefale dig til andre omkring mig og om ikke andet så kommer jeg igen hvis jeg bøvler med noget under graviditeten👌🏼

Mvh. Kamilla


Barnløshed-IVF-akupunktur

Jeg havde gennem en årrække været i fertilitetsbehandling i det offentlige, men blevet skuffet gang på gang med ubefrugtede æg.


Min kæreste og jeg søgte hjælp i det private, og jeg startede i samme ombæring op med behandling hos Anja. Og denne gang lykkedes det at blive gravid, og jeg fødte den dejligste datter i december måned 2015.


Jeg er sikker på at din hjælp og rådgivning var med til at få det til at lykkes, og jeg er dig evigt taknemlig. Du fik mig både til at slappe mere af, og selve akupunkturen gjorde selvfølgelig også sit.

Jeg vil klart anbefale andre i lignende situation at få din hjælp.

Tusind tak.

Trine 37 år


Barnløshed PCOS. Gravid efter 2 mdr. 

Kom til Anja, da jeg ønskede at blive gravid. Har PCOS og ved hvor svært det var første gang (14 måneder).

Jeg fik Anja anbefalet af en kollega, og Anja gik straks i gang med at få mere balance i min krop.

Efter kun 2 måneders behandling er jeg nu gravid. Jeg er så overrasket over, at det gik så hurtigt.

Jeg kan varmt anbefale Anja og hendes magiske nåle.

Cahtarina Pedersen


Inseminering (IUI) - PCO og stress

Allerede efter første akupunkturbehandling mærkede jeg endelig “fred” i min krop, der kunne mærkes helt nede i maven. Vores største drøm om et barn, men den ufrivillige barnløshed gav genklang med stress og sorg. Endelig føltes det som om, at jeg igen kunne trække vejret. Jeg havde overskud til at tage tingene som de kom og tænke positivt om fremtiden. Jeg blev den gamle jeg!


Sideløbende med fertilitetsbehandling og Anjas magiske nåle er jeg idag i 20. uge med en sund og rask dreng. Anja tilbyder professionelle behandlinger kombineret med vidensbaseret rådgivning ift. kostændring og kosttilskud. Derudover er hendes yderst empatiske og motiverende personlighed det bedste man kan ønske sig i situationen.


Anja’s behandlinger har helt klart haft effekt i de positive graviditetstests, som jeg blev ved med at tage - jeg forstod simpelthen ikke at jeg det lykkedes!


Y.P, 26 år

 


Barnløshed IUI, IVF, ICSI og 40 år

Min mand og jeg havde de sidste 2 & halvt år været igennem utallige forsøge, både IUI, IVF & ICSI alle uden held. Vi var efterhånden ved at opgive vores drøm om et barn, da jeg på daværende tidspunkt var fyldt 40. Men heldet tilsmilet os heldigvis til sidst og da vi begyndte hos en fertilitetssygeplejerske, så vi Anja's brochure ang. fertilitet og akupunktur.


Vi besluttede derfor at sætte alle sejl ind og jeg begyndte at gå til akupunktur 1 gang om ugen hos Anja. Hun var utrolig professionel og vejledte ud over akupunkturen også på vitaminer og andre tilskud, der kunne hjælpe frugtbarheden.


Udover at Anja var professionel udviste hun også et utroligt stort engagement og fandt tider så jeg kunne få akupunktur lige før og umiddelbart efter mine behandlinger hos fertilitetssygeplejersken.


Efter kun 2 gange IUI med akupunktur både før og efter, er vi således blevet gravide. Jeg er helt sikker på, at Anja's akupunktur har været med til at skabe balance og ro i min krop, så den kunne blive gravid. Tusind tak.

Laila 40 år gravid i 9 uge.


Alene mor - Tvillinger -IVF med donoræg og donorsæd

Februar 2018: Da jeg startede i fertilitetsbehandling var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at jeg gerne ville have Anja "med på sidelinjen", da jeg, fra tidligere behandlinger hos hende for andre ting, vidste at hun "kunne noget" inden for fertilitetsbehandling. Jeg skulle i (dyr) behandling i udlandet med donoræg og ville gerne optimere mine chancer så meget som muligt og så dette som en god investering for selv at gøre hvad jeg kunne for at få det til at lykkes.


Jeg følte mig i gode erfarne hænder og havde tillid til at Anja vidste hvad hun gjorde og brugte hende også til rådgivning om kosttilskud mv. Det lykkedes i 2. forsøg og er i dag beriget med to dejlige drenge. Om det var lykkes uden akupunktur vides ikke, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at det var det rigtige for mig og ville ikke have været det foruden.

S. Hansen



Barnløshed IVF - cyster på æggestok- naturligt gravid.

Jeg fik Anja Larsen anbefalet at nogle kvindelige kollegaer, der alle har haft gode erfaringer ved at gå der.


Jeg havde, inden jeg begyndte hos Anja, prøvet at blive gravid i mange år og også prøvet at gå i fertilitetsbehandling uden held, og lægerne spåede ikke store chancer for at få ønsket opfyldt om at blive mor.


Alligevel blev jeg i slutningen af 2009 gravid. I februar 2010 fik jeg så desværre at vide, at jeg havde to store cyster på den ene æggestok og at fosteret ikke ville kunne overleve og jeg fik fosteret fjernet og blev opereret i livmoderen.


Lægerne ville samtidig fjerne den ene æggestok, men det ville jeg ikke, da det ville reducere mine chancer for graviditet yderligere.


Mine kollegaer talte om, at de altså syntes, at jeg skulle prøve Anja, og selv om jeg den gang ikke troede på at nåle kunne helbrede noget som helst, havde jeg ikke noget at tabe og i marts 2010 fik jeg min første behandling.


Efter 3 behandlinger var jeg til undersøgelse på hospitalet og der var cysterne svundet så meget ind, at jeg ikke længere behøvede at blive opereret, men jeg måtte ikke forsøge at blive gravid endnu.


Jeg fortsatte hos Anja i 6 måneder, hvor vi arbejdede hen på at gøre min krop klar til en graviditet. I slutningen af oktober fik jeg at vide på sygehuset, at nu måtte jeg gerne forsøge at blive gravid og første gang jeg havde ægløsning blev jeg gravid.


Forløbet hos Anja fortsatte for at forstærke livmoderen, slimhinder og min krop i det hele taget, i håbet om, at det denne gang ville lykkedes for mig.


Nu er vi i december 2011 og jeg skal fejre jul med min lille guldklump på 4 måneder og det skyldes  udelukkende, at jeg begyndte at gå hos Anja, hvilket jeg den dag i dag er dybt taknemmelig og lykkelig for, at jeg blev overtalt til at prøve.

Merete Schrøder. 33 år


Barnløshed 5 IVF - Tvillinger 2 skønne piger.

Jeg blev gravid efter akupunktur hos Anja.....vi var ufrivilligt barnløse og der var ikke nogen årsag til vores barnløshed. Da vi skulle igang med 5 ivf forsøg fik jeg råd og behandling hos Anja og gik gennem et intensivt forløb med akupunktur på de rigtige tidspunkter.


Anja har altid givet sig god tid til mig og hun har givet mig så mange gode råd b.la. tog jeg berberis fructis dråber, der skulle hjælpe ægget til at sætte sig fast og samtidig levede jeg uden koffein og for meget sukker ud fra Anjas vejledning.


Ved 1-3 IVF forsøg fik jeg behandling hos en anden akupunktør og jeg kan kun sige at Anja er den bedste................Anja har fokus på det hele menneske og det var en super behandling jeg fik, der var nemlig også fokus på at gøre mig mentalt klar til at modtage æggene. Lige fra æggene blev lagt op kunne Anja mærke liv og det var altså fantastisk at hun kunne mærke dette så tidligt............ Den 27 november 2010 fødte jeg 2 små velskabte piger Frederikke og Alberte.

mvh.

Anja Keller



Barnløshed IVF - Tvillinger.

Da jeg startede til akupunktur hos Anja, havde min mand og jeg været ufrivilligt barnløse i to år og havde bl.a. været igennem fire mislykkede inseminationsforsøg.


Imens vi ventede på at komme i gang med reagensglasbehandling gik akupunkturen ud på at få styr på ubalancerne i min krop og justere mine kosttilskud.


Under reagensglasbehandlingen tilpassede Anja hele tiden akupunkturen efter hvordan behandlingerne skred frem.


Efter to regensglasforsøg er jeg nu lykkeligt gravid i 23. uge -og der er endda hele to babyer der sparker i min mave. Jeg er sikker på, at de har fået den bedste start med Anjas hjælp.


Jeg er utrolig glad og taknemmelig over den først og fremmest meget personlige behandling jeg fik hos Anja. Og skulle vi overveje et tredje barn, så ved jeg helt sikkert hvor jeg skal henvende mig!


Julie Dahlin, 28 år


Barnløshed og colitis ulcerosa - gravid efter 3 mdr. 

Jeg har lidt at colitis ulcerosa i ca. 2 1/2 år. samtidig har min mand og jeg haft svært ved at få børn plus vi har oplevet en spontan abort der først blev opdaget ved nakkefoldscanning. Så det hele var lidt op af bakke. 


Jeg blev henvist til Anja af en bekendt og det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Anja er virkelig professionel og tilstede når hun behandler, samtidig er hun rigtig god at tale med.


Efter de 2 mdr. hos Anja var min colit væk og ca. 1 mdr. efter jeg var stoppet blev jeg gravid. Så jeg kan kun varmt anbefale Anja til andre.

Louise 35 år.


Barnløshed og høfeber

Jeg opsøgte Anja pga. barnløshed og må sige, at det var en succes. Under min fertilitetsbehandling hos en speciallæge fik jeg samtidig akupunkturbehandlinger hos Anja.


For mig er det vigtigt, at der er styr på tingene, og at jeg kan få ordentlige svar på mine spørgsmål. Det er også vigtigt for mig, at jeg har en fornemmelse af, at der en plan for forløbet, og at der er tænkt tanker i forhold til, hvad min situation er, og hvordan jeg bedst kan blive hjulpet.


Jeg må sige, at jeg fik det hele opfyldt hos Anja. Ikke blot var hun 100 % professionel og til stede under behandlingerne, hun gav også gode råd om kostjusteringer og vitaminer, både til mig og min mand. Nu sidder jeg her, gravid i 9 uge og jeg er sikker på, at akupunkturen hos Anja har været medvirkende årsag til, at jeg er gravid.


En anden ting, som jeg oplever hos Anja er fleksibilitet, venlighed, varme, god tid , grundighed og interesse. Og så er Anja utroligt god til at lytte og bruge den historik, hun hører, i sin behandling.


Jeg vendte tilbage til Anja, da min græsallergi begyndte at drille mig. Også her mærker jeg en bedring.


Jeg kan varmt anbefale Anja.

Anette Wiingreen. 35 år


Barnløshed - gravid i første forsøg

Vi henvendte os til Anja, da vi så på deres hjemmeside at der blev afholdt informationsaftener om barnløshed og vi ønskede at vide mere, da vi følte vi stod lidt alene, efter konstateringen som barnløst par, med en masse spørgsmål. 


Vi fik en masse god information og valgte at blive behandlet med akupunktur i forbindelse med opstart til vores IVF behandling (reagensglas). Min kæreste fik flere behandlinger hvor han blev afstresset og jeg fik bl.a. strøm på maven for at danne flere æg, processen var spændende og Anja var meget nærværende i det hele, vi følte os meget trygge og rigtig godt behandlet.


Anja er super proffesionel, har mange gode kompetencer og vi er ikke i tvivl om at akupunkturen har været medvirkende til at vi efter første forsøg med reagensglas, nu er gravide i uge 8.

kh. Maja (og jesper)


Barnløshed

Kære Anja

Idag er det præcist 1 år siden, at du hjalp med til, at lille Mathilde blev til noget i mavsen min :-) Du er tit i vores tanker - uden din hjælp tror jeg ikke, at vores højeste ænske ville være gået i opfyldelse så hurtigt.

Mathilde blev den mest fantastiske lille grindende glade baby - og du kan tro at vi nyder den lange barsel...

Stort knus fra Mathilde og Stine




Har du spørgsmål?

 
 
 
 
 


Bliv gravid nu | Sundhedscenteret Bækkeskovvej 4 |2665 Vallensbæk Strand | info@blivgravidnu.dk | Tlf. 29918876 | Cvr. 25043782